23948sdkhjf

Minister vil mægle mellem Coop og Dansk Supermarked

Fronterne er trukket skarpt op mellem supermarkedsgiganterne i forhold til ny mærkningsordning. Onsdag indkaldte miljø- og fødevareministeren til krisemøde.
Som en del af den nye landbrugspakke skal der indføres en mærkningsordning for dyrevelfærd, og det har fået folk på barrikaderne.

Dansk Supermarked, der har været med til at udvikle mærket, holder fast i, at mærket er i orden, selv om det er opdelt i tre niveauer for dyrevelfærd.

Dyrenes Beskyttelse accepterer nu, at der kommer et statsligt mærke, selv om det kan være med til at forvirre forbrugerne. Men det måtte gerne være mere ambitiøst, mener organisationen.

Organisationen blåstempler i forvejen produkter med sit logo.

Onsdag indkaldte miljø- og fødevareministeren til krisemøde, og Ifølge Jyllands-Posten var dagsorden et kompromis imellem de implicerede parter.

- Synspunkterne er lagt frem på mødet, og de kommende dage samler vi de involverede til individuelle møder for at se, om der kan skabes et kompromis. Det er positivt, at aktørerne samlet bakker op om en mærkningsordning. Nu skal vi forsøge at få skabt enighed om indholdet samt rammerne, siger afdelingschef Per K. Christiansen fra Miljø-og Fødevareministeriet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079